FRIENDS OF SHAMAYITA MATH

Connie, vinter 2012-2013

Jeg var i 2011 i Bangladesh i 3 måneder og arbejdede som frivillig med undervisning af piger i alderen 12-15 år. Disse piger gik i skole - og ideen var at lære dem at viderebringe information om sundhed, ernæring og uddannelse til gadebørn. Medens jeg var i Bangladesh havde min datter fortalt om mig til en af sine veninder, og denne veninde fortalte om Shamayita Math og sagde, at det måske også var noget for mig.

Denne oplysning blev liggende i mit baghoved, og da jeg så i sommeren 2012 igen følte trang til at komme ud i verden, fik jeg et møde i stand med kontaktpersonerne i Friends of Shamayita Math. Allerede ganske få minutter inde i dette møde vidste jeg, at Shamayita Math var stedet for mig. Jeg kunne mærke det i den energi, som blev videregivet fra de to kontaktpersoner, som begge havde været ude på organisationen. Mødet fandt sted i august 2012, og jeg kunne ikke komme hurtigt nok af sted.

Jeg tog fra Danmark den 2. oktober 2012 og landede i Kolkata den 3. oktober om natten. En af organisationens medarbejdere hentede mig og sørgede for at køre mig til et hotel i Kolkata. Jeg var på hotellet kl. 05 om morgenen og fik sovet nogle timer, inden jeg skulle videre med bussen til Shamayita Math.

Jeg ankom til Shamayita Matth efter mørkets frembrud. Jeg blev budt velkommen af en gruppe mennesker, som var samlet i den lejlighed, jeg skulle bo i. Jeg fik en virkelig varm velkomst. Dette første møde med beboerne på stedet er kendetegnende for hele atmosfæren på organisationen. Glæde og åbne arme for alt nyt.

Jeg er 68 år og altså pensionist. I mit arbejdsliv har jeg været terapeut og lærer for utilpassede unge, og denne kombination gjorde, at jeg på Convent School blev præsenteret for pigerne fra og med 8. klasse til og med 12. klasse, som én de kunne stille alle mulige spørgsmål til. Hver hverdag fra kl. 15.30 havde jeg i starten en hel klasse piger, som spurgte mig ud - mest om forskellige forhold i Danmark og mit eget liv. Om mandagen havde jeg 8. klasse, om tirsdagen 9. klasse osv.

Efterhånden blev det sådan, at flere og flere piger havde spørgsmål, som de syntes, var så private, at de helst ville tale med mig alene, og vi aftalte så et tidspunkt, hvor det kunne lade sig gøre.

Efterhånden som ugerne skred frem, blev det til at pigerne spurgte, om ikke jeg ville komme op på deres værelser og snakke - det synes de ville være hyggeligere - og det blev så sådan. Det havde den fordel, at de piger, som den dag havde tid og lyst, kom og stillede spørgsmål - og dvs at det kunne være en blanding af piger fra alle klasserne fra 8. til og med 12. som kom.

Medens jeg var derude skete den forfærdelige voldtægt i New Delhi, hvor en ung kvinde, som sammen med sin kæreste var på vej hjem fra en biograftur, blev voldtaget af en gruppe unge mænd. Kvinden er senere død. Vi diskuterede i den forbindelse den kulturelle forskel på Indien og Danmark.

Pigerne var også meget interesserede i at vide, hvorfor der er så mange par, som bliver skilt i Danmark, og vi talte om de arrangerede ægteskabers fordele og ulemper. Vi var omkring mange emner. Det er helt klart at de er meget interesserede i at lære noget om vores danske kultur og demokrati.

Tre aftener om ugen havde jeg meditation for Mothers og andre interesserede, og det var en succes, som dog blev afbrudt af mit planlagte besøg til Bangladesh og efterfølgende af min computers sammenbrud. (jeg brugte min computer til afspilning af musik i forbindelse med meditationen).

Mit ophold var udover disse aktiviteter også præget af livgivende diskussioner med Mothers og besøgende gæster. Vi talte mest om organisationens filosofi og fantastiske og enestående måde at håndtere en ny vision på.

Grundlæggeren og stifteren Prabuji er en spirituel og kærlig person, som med sine visioner har skabt noget unikt for specielt pigers uddannelse. Hans mål er at give alle piger lige mulighed for skolemæssig uddannelse uanset social status for derigennem at gøre dem bevidst om deres eget værd. Jeg værdsætter ham meget, og mine personlige møder med ham var livgivende.

Jeg mødte mange spændende mennesker, som var på kortere eller længere besøg på Shamayita Math, og jeg har endnu mailkontakt med nogle af dem.

Mit ophold varede 4 måneder og 3 uger, og jeg nød hvert sekund. - Jeg deltog i mange af de aktiviteter, som er beskrevet i de andre indlæg her på hjemmesiden. Det var et festfyrværkeri af oplevelser.

Jeg kan ikke nævne en helt speciel oplevelse som gjorde indtryk på mig - alt var godt. Og jeg glæder mig rigtig meget til at komme derud igen, hvilket jeg regner med vil ske i begyndelsen af 2014