Webmaster: Lise Hagelund, hagelund.lise@gmail.com
Reg. nr.: 5324
Kontonummer: 0251179
Mobile pay: box97814
Vores lille familie bestående af Martin (far), Kim (mor) og Villads (søn, 15 år) besøgte Shamayita Moth (SM) fra den 30.12.17 til den 16.1.18.
At ankomme til SM er at komme til en anden verden. Det er et indblik i den kultur, som leves på landet i Vestbengalen langt fra turisme og opmærksomhed.
Sammenligner man med vores lille land, er der ingen ende på de forskelle, der er. Et eksempel er landbruget, hvor der pløjes med okser på småbitte jordlodder, hvor hyrder driver magre køer og geder rundt med kæppe, hvor vandet bæres på hovedet fra vandposten og hjem, hvor maden laves over bål, kun af kvinder, og hvor alt skrald - også plastik - afbrændes under åben himmel. Vi følte os til tider hensat til et andet århundrede, og tænkte at vi danskere nok kunne lære inderne noget om bæredygtighed og ligestilling. Men et andet eksempel er den ånd og kærlighed, der er gennemgående i alt SMs arbejde. Deres uselviske engagement, deres drive og hengivenhed for sagen og for andre mennesker. Samt ikke mindst den åbenhed og interesse i de fremmede, som var os, der kendetegnede alle vi mødte. Her var oplevelsen, at vi danskere har en hel del at lære af dem.
For os var SM en vitaminindsprøjtning af inspiration. De mange projekter og den dag for dag forandring i tusinder af menneskers liv, som SM skaber ud fra deres tro og hårde arbejde, er det vi især tager med os hjem.
På SM så og oplevede vi mange eksempler på dette arbejde. Vi tog med ud i landsbyerne, og så hvordan SM arbejder med at øge fattige landbrugskvinders indkomst gennem dyrkning af svampe. Vi så frøforædling i små kooporativer, der øger økonomien for bønderne. Vi talte med virksomheder, der som en del af deres CSRprogram samarbejder med SM.
Kim blev faktisk også indlagt på SM-hospitalet, da det så ud til der var en blindtarmsbetændelse. Det gik heldigvis i sig selv, men selvom hygiejnen ville få en dansk oversygeplejerske til at besvime, oplevede vi os i kompetente hænder med læger, der nogle dage om måneden arbejdede for en lav løn som deres personlige tilskud til SMs arbejde.
Vi besøgte også SMs syværksted, som håndbroderer fine mønstre på kjortler, sengedækkener og meget andet, også her som et projekt for kvinder. Martin købte en smuk grøn herrekjortel med hjem, og Kim fortryder hun ikke fik købt en sari. For håndværk som dette eksisterer bare ikke i DK længere.
Kim deltog i aftenbøn hver aften og blev på den måde en lille del af SMs spirituelle praksis med sang og meditation, der gennemførtes med uhøjtidelig inderlighed, ofte latter og altid slik. Og vi mødte også Prabhuji, guruen der er stifter og den åndelige leder af SM. Han gjorde indtryk på vores familie, overraskende nok også vores teenager, som Prabhuji mødte med varme, lunt nærvær og vise ord at reflektere over.
Vi var desuden gæster ved en selv for Indien farverig tribal-festival, arrangeret af SM. Her kom over 20.000 mennesker og så stammer fra hele området vise deres smukke danse og musik. Og alle disse gæster blev bespist med velsmagende mad fra enorme gryder. Vi blev til vores overraskelse behandlet som de rene V.I.P. gæster, fik blomster og emblemer og vist rundt som var vi dronningen og Prinsgemalen Det var grineren, som teenageren sagde.
Grineren og spændende var det også at holde oplæg på pigeskolen, hvor vi fortalte om vores virksomhed og dermed noget så fremmed som øjenstyring af kørestole. Vi lavede en workshop, hvor vi lærte 100 piger fra 9. -11. klasse at pitche en idé. De var gode til det, da de først fik fat i pointen. Sjovest af alt var pigernes store interesse i sådan en lys 15 årig blond dreng på 1,85 cm. Vi kaldte det hans Justin Bieber moment, da pigerne hvinede, ville have autografer, gav ham en blinkende love-lampe, og bad ham om både at rappe på dansk og synge nationalsangen. Det var både rørende, og en lille smule overvældende for en teenager.
Vi besøgte også Child Line, som SM samarbejder med. De rykker bl.a. ud og afværger børnebryllupper og reder spædbørn efterladt i skoven. En opgave der kræver stort mod og gjorde os ganske ydmyge på den gode måde. Child Line folkene var vores guides en hel dag i Bishnupur, som er kendt for sin terrakotta, silkevævning og særegne templer.
Mange hyggelige stunder blev det også til i spisesalen, hvor vi mødte mange spændende mennesker. Mange veluddannede indere kommer forbi SM. Nogle er gæster som vi, nogle er devotees af Prabhuji, nogle læger, undervisere og stedets professionelle og andre er forretningsforbindelser. Der var rig mulighed for gode snakke, da mange talte engelsk og var meget imødekommende.
Størst var dog mødet med the mothers, kvinderne der er stedets drivende krafter, lever en nonnetilværelse i hinduistisk tro. Søde, kloge og stærke kvinder, der står op kl 3.30 og går i seng kl 23. Som gæst er man omsluttet af deres hjælp, interesse og omsorg, hvilket gør det meget trygt at være på SM. Vi er fulde af beundring for, hvad de kvinder har skabt sammen med Prabhuji og i hans ånd.
Det skal siges, at det også var en udfordring for vores søn, at være så langt væk fra alting. Nogle gange kedede han sig, og det var vigtigt, at vi fik sim-kort og netforbindelse for ham. Og det fik vi. Det blev desuden til mange ture efter mere eller mindre mærkeligt slik og chips i den lille landsby. Grundlæggende fik vores dreng dog så meget med sig, som en skole aldrig kunne have lært ham, og det oppevejer fuldt ud dage med mindre aktivitet.
Afslutningsvis vil vi sige, at SM tog imod os med åbne arme, og vi synes vi fik startet noget op, der kunne blive venskaber. Vi har et stort ønske om at komme tilbage en dag, og kan kun anbefale andre at tage der ud. Og ikke mindst at sprede ordet om dette spændende og vigtige sted .
Vi vil til sidst gerne sige mange tak til Friends of SM for at vi fik denne unikke oplevelse.
Bedste hilsner
Familien Søborg Sølvmose