FRIENDS OF SHAMAYITA MATH

Stine 2013

I efteråret 2013 besøgte jeg Shamayita Math. Jeg havde den samme sommer afsluttet gymnasiet og ville ligesom så mange andre gerne væk fra Danmark og ud og opleve nye himmelstrøg. Det var gennem min kusine, at jeg blev gjort opmærksom på Shamayita Math, og jeg blev hurtigt sat i kontakt med den danske søsterorganisation Friends of Shamayita Math.

På samme måde som Connie, mødes jeg med Mia og Søren, som på det tidspunkt stod for at udsende frivillige, og efter bare at have hørt om deres tur og set billeder, var jeg heller ikke i tvivl om, at det var her jeg ville hen.

Mandag d. 2. september steg jeg alene på flyet fra Danmark mod Indien og må indrømme, at jeg var ret nervøs. Næste morgen ankom jeg til Kolkata og blev mødt af en ven af Shamayita Math, som stod og viftede ivrigt med et skilt med mit navn på. Hun var meget hjælpsom og hjalp mig hurtigt på bussen videre ud til Math. Det var lidt af en bumpy ride, men efter nogle timer ankom jeg endelig til stedet. To mothers stod klar til at modtage mig og jeg blev mødt med knus og kram, og allerede her vidste jeg, at jeg nok skulle falde til.

Den første uges tid gik med at falde til og se stedet og de mange projekter, de havde gang i. Jeg var så ivrig for at komme i gang med at hjælpe og i den første tid, sørgede jeg for at besøge dem alle sammen og lære dem at kende.

Min hverdag begyndte at tage form og jeg kunne helt selv bestemme, hvad jeg gerne ville lave. Om formiddagen var jeg for det meste på Shamayita Convent School, den store pigeskole, hvor jeg underviste i geografi for 4-5 klasserne. Eftermiddagen brugte jeg på Monodeep, skolen for autistiske børn og nogle aftener besøgte jeg pigerne på skolens hostel, hvor vi spillede spil, snakkede pigesnak eller bare slappede af.

Selvom jeg nød timerne på pigeskolen rigtig meget, blev det hurtigt Monodeep, der vandt mit hjerte. Jeg kom til at holde rigtig meget af børnene der, og fik også et rigtig godt forhold til ægteparret Mr. & Mrs. Roy, der havde startet skolen. Det var utroligt at se, hvilken forskel vi kunne gøre for børnene her på bare ganske få uger. Jeg oplevede bl.a. børn, der kom uden sprog og faktisk kunne tale, efter noget tid på denne fantastiske skole.

Det, der gør Shamayita Math til et helt specielt sted, er at de er én stor familie der. De støtter og hjælper hinanden og er der altid for én. Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne opleve sådan en åbenhed og hjertevarme fra mennesker, jeg kun lige havde mødt. Uanset hvad jeg havde af problemer eller tanker, kunne jeg altid komme til motherne og de stod altid klar til at hjælpe og bare lytte. Det betød rigtig meget for mig.

Under mine 3 måneder på Math, oplevede jeg mange små ”mirakler”, men én dag vandt særlig plads i min hukommelse. Det var den uge, hvor de fejrede Diwali, lysets festival. Vi havde været nogle dage inde i byen og se de mange flotte konstruktioner og lysshows, vi havde holdt donationer af tøj til landsbyerne omkring Math og den sidste dag, skulle vi så ud og besøge en lille skole, der lå ude i junglen. Dagene optil var meget hektiske, to venner af Shamayita Math kom til stedet og vi ville donere nogle hygiejne-kits til eleverne og deres familier, så dem skulle vi have købt og samlet.

Da vi ankom til skolen, lå der blomster på begge sider af stien og børnene rakte os endnu flere blomster. Vi brugte dagen sammen med børnene og deres familier; gav dem gode råd til forbedringer af deres meget tørre og stenede marker og fik uddelt hygiejne-kittene samt nogle kager til børnene.

Da mørket faldt på, blev der tændt levende lys overalt på skolebygningen, på tage, gulve osv. Vi tog børnene med hen til en lille lysning, hvor vi fyrede fyrværkeri af. Deres udtryk i øjnene vil jeg aldrig glemme, størstedelen af dem havde aldrig oplevet fyrværkeri før, og de var helt ekstatiske ved synet. Da vi skulle hjem igen, kom en gruppe forældre grædende hen til os og takkede for den bedste dag de nogensinde havde oplevet. De spurgte om vi ikke godt ville komme igen næste år og bruge dagen med dem.

Det, der gjorde mest indryk på mig, var at det ikke så meget var kagerne og hygiejne-kittene, der havde vagt glæde. Nej, det var at vi havde gidet komme og bruge en hel dag med dem, for i deres øjne var de ingenting værd. Det forbløffede mig, hvor meget glæde man kan skabe med så lidt, og nu forstod jeg, at det er det hele Shamayita Math går ud på. For selvom man ikke altid kan give de her familier alt det de mangler, så kan man give dem en lille smule af sin tid og kærlighed og det vil betyde mere end noget andet for dem.

Når alt det er sagt, kan jeg næsten ikke vente med at komme tilbage til Math og jeg kan kun sende mine varmeste anbefalinger, til andre der måtte have Shamayita Math i kikkerten.

- Stine