Webmaster: Lise Hagelund, hagelund.lise@gmail.com
Reg. nr.: 5324
Kontonummer: 0251179
Mobile pay: box97814
Kære Friends of Shamayita Math
Her ved årets udgang vil jeg gerne sende jer alle en hilsen.
Vi holdt vores efterårsarrangement på Otto Mønsted Kollegiet den 11. november. Der var hygge med kaffe og hjemmebagte kager, vores eftertragtede bankospil med unikke præmier - heriblandt flotte bøger doneret af den indiske ambassadør. Der var et interessant foredrag af antropologen Aviaja Mose om indiske kvinders uddannelses- og ægteskabsmuligheder. Selvom Kamma Kvartetten var blevet halveret på grund af sygdom, fik vi alligevel yderst flot og stemningsfuld hornmusik. Tak til alle, der bidrog.
Ud over det gode samvær om vores fælles projekt indsamlede vi ca. 2.500 kr. ved arrangementet. Det betyder, at vi her ved årsskiftet har kunnet overføre 8000 kr. til Indien. Penge, der er hårdt brug for.
En af foreningens højt prioriterede aktivi- teter er udsendelse af frivillige. I efteråret 2012 rejste Connie, som er uddannet lærer, til Shamayita Math, og Anne Mia og Søren tager derud hen over nytåret. I 2013 forventer vi at kunne udsende 3 unge stu- denter, en sygeplejerske og en øjenlæge i kortere eller længere perioder. Udsendelse af frivillige giver os en god og fortløbende kontakt til Shamayita Math, hvilket også tilsikrer, at vi hjælper på de rette områder og kan følge udviklingen.
I år har vi også ansøgt Projektpuljen under Udenrigsministeriet om støtte til et såkaldt min- dre projekt (dvs. under 200.000 kr.). Projektet handler om opstart og støtte til selvhjælps- grupper for kvinder i 25 landsbyer. Desværre kom vi ikke i betragtning, blandt andet fordi
man ikke fandt, at projektbeskrivelsen var tilstrækkelig præcis og målrettet, og at det derfor ville blive vanskeligt at evaluere projektet.
Jeg ønsker jer og jeres familier en glædelig jul og et godt nytår med håb om gensyn ved et af vore arrangementer i det kommende år. Har du mulighed for at give et lille ekstra bidrag her i anledning af julen, vil det blive modtaget med taknemmelighed.
Bankreg. nr.: 6610, konto nr. 0002874766.
Lars Fynbo formand